Kilde: http://www.cbc.ca/news/technology/online-profile-pic-first-impression-1.3904030
Førstehåndsindtryk – varer ved
Vi bliver ofte fortalt at vi ikke skal dømme en person på deres udseende. Men vi gør det alligevel. Stort set hele tiden. En ny undersøgelse fra Cornell Universitet fastslår at, det billede du vælger som profilbillede, kan efterlade et langvarigt indtryk.
Der er allerede rigelig med forskning på hvordan vi danner vores indtryk af andre mennesker, alene baseret på ansigtstræk. Vi ser et billede af en person hvorefter vi, i samme sekund, laver en bedømmelse af denne person. Selvom vi ved at vi ikke burde gøre det, dømmer vi personen, udelukkende på baggrund af udseendet.
Undersøgelsen på Cornell, blev søsat for at finde ud af om vores førstehåndsindtryk af en person, kun baseret på at have set et billede af personen, ville blive overført til hvis man mødte personen ansigt til ansigt.
Vivian Zayas, en forsker fra Cornell Universitet, fortæller at dating apps, som Tinder, er perfekte eksempler på hvordan et profilbillede spiller en vigtig rolle i at danne grundlag for, om det er en person man har lyst til at lære bedre at kende.
“Kan jeg lide denne person? Er denne person noget for mig? Herefter gør vi os en masse andre tanker om hvordan denne person er som individ, baseret på mavefornemmelser. Derefter gør vi op med os selv om vi gider at læse personens profil for at få mere information om vedkommende. Men alt sammen baseret på det førstehåndsindtryk som deres profilbillede efterlod”, lyder det fra Zayas.
Digitale førstehåndsindtryk har ikke kun indflydelse på dit sociale liv, men også dit arbejdsliv. Hvis du står og skal interviewe en person til et job, er sandsynligheden for at du tjekker dem online, ret stor. Der er mange situationer, hvor vi gerne vil vide hvordan personen ser ud, før vi møder dem.
Førstehåndsindtryk
Forskerne rekrutterede omkring 600 deltagere til studiet. Hver deltager blev vist et portrætbillede af 4 tilfældige personer de aldrig havde mødt før.
Baseret på billedet alene, blev de bedt om at bedømme personens ‘likability’, attraktivitet og personlighed. På en skala fra 1-7 blev de spurgt om, hvor stor sandsynligheden var for at de kunne blive venner med personen på billedet.
Omkring en måned senere, arrangerede forskerne 1 til 1 møder mellem deltagerne og personerne som de havde bedømt, ud fra portrætterne. Efter møderne, blev hver deltager bedt om at bedømme personerne ud fra samme kriterie som før: Likability, attraktivitet og personlighed. Dette gjorde at forskerne var i stand til at måle om deltagernes indtryk havde ændret sig ved rent faktisk at være sammen med personerne.
Førstehåndsindtryk varer ved
Undersøgelsen viste at vores førstehåndsindtryk varer ved… LÆNGE.
Når det kommer til om man kan lide folk, har vi det med at fastholde vores første indtryk af folk. Selv efter vi har mødt dem. Forskeren Vivian Zayas siger “Når du kan lide en person, baseret på et billede, er det en stærk indikation af om du kommer til at kunne lide personen efter at have været sammen med dem i omkring 20 minutter”. Vi dømmer altså også folks personligheder baseret på deres billeder. Studiet finder det overvejende sandsynligt at disse bedømmelser er overraskende konsistente, selv efter vi møder personerne. Når vi kigger på et online profilbillede, opsætter vi en selvopfyldende profeti om vi kan lide denne person eller ej, lyder det fra Zayas. Vi projekterer vores førstehåndsindtryk over i folk.
Vær beredt på at blive bedømt
Cornell undersøgelsen handler ikke så meget om kvaliteten af dit profilbillede. Det handler mere om hvordan folk opfatter dig igennem dit profilbillede. Og det undersøgelsen indikerer er, hvordan andre mennesker dømmer dig, ud fra deres eget unikke og idiosynkratiske synspunkt. Forskellige personer der ser præcis det samme billede vil have helt forskellige bedømmelser af personen. Undersøgelsen indikerer altså at du, når du vælger dit profilbillede, skal gøre dig beredt på at blive bedømt af andre personer. Personer, hvis bedømmelser kan være svære at ændre, selv hvis du skulle møde dem personligt.
Jeg håber, at du ud fra ovenstående artikel, kan se værdien i et godt portrætbillede. Ud over at give et godt førstehåndsindtryk på de sociale medier, er det også et fantastisk værktøj til dit CV.
Hvis du tænker over det. Af alle billeder du har oploadet til de sociale medier. Hvilke billeder har så givet mest feedback, i form af kommentarer og likes? Mit bud er, at det er dit profilbillede. Overvej så hvad et professionelt profilbillede vil gøre. Du kommer til at ødelægge internettet 🙂
Det er her jeg kommer ind. Ud fra utallige sessioner, en hel del læring og ved at følge et system som bare virker, kan jeg få dig til at fremstå fra din bedste side og levere et resultat som du kommer til at elske.
Endnu flere links, der understreger at billeder er en god ide