Project Description

Bryllupsfotografering

Som bryllupsfotograf må man altid have en Plan A og en Plan B. Når jeg bliver hyret til at tage bryllupsportrætter kører jeg ALTID land og rige rundt for at finde den helt rigtige lokation til bryllupsbillederne. Helst et sted i nærheden af kirken og den efterfølgende reception. Så da Niklas og Marie hyrede mig, blev det min mission at finde et sted mellem Fredensborg og Humlebæk. Det oplagte valg ville selvfølgelig være Louisiana i Humlebæk eller Fredensborg Slotshave.

Med min datter på slæb tog jeg på en hyggelig tur frem og tilbage mellem ovennævnte for at finde den perfekte lokation. Men ak. Fredensborg Slotshave var hermetisk lukket pga. kongefamiliens sommerturné. Sammen med min datter, gik vi rundt i den omkringliggende park i et par timer, uden dog at finde hvad vi søgte. Vi satte derfor vores lid til Louisiana og kørte straks mod Humlebæk. Men, for det første kostede det penge at komme ind på Louisiana og for det andet kunne vi ikke garantere at det ikke ville vrimle med folk på selve dagen. Vi gik derfor endnu engang rundt i området, hvor vi kom vidt omkring. Men hverken på havnefronten, på kirkegården, eller den nærliggende park, var der gevinst. Efter at have spist datteren af med is og pizza, for hendes indsats, kørte vi slukørede mod Skovlunde, velvidende at min mission ikke var fuldført. Et par dage før brylluppet tog jeg en tur igen, for at se om der var noget jeg havde overset. Det var der desværre ikke. De 2 lokationer, levede ikke op til mine forventninger.

Jeg valgte derfor at kigge efter indkørsler langs de store hovedeveje i området. En flot allé med træer kan fungere som “leading lines” og ville være perfekt. Det første sted jeg kom til, var et stort flot sted som solgte medicin til dyr. Jeg kørte ind i indkørslen og fandt receptionisten, som videresendte min forespørgsel til sin chef. “Må jeg komme forbi i weekenden og tage nogle bryllupsportrætter i jeres indkørsel.” “Ellers tak” lød svaret i den anden ende. Hvor intet vover, intet vinder. Jeg kørte derfor videre mens jeg ledte efter det perfekte sted. Det kom heldigvis 5 min. længerede ned af vejen. Et “lille” idylisk sted, med hvidt stakit, med en nåleskov der førte op langs indkørslsen op til et gult hus med en fantastisk flot forhave. Igen kørte jeg bilen op ad indkørslen med store forhåbninger. Denne gang var der gevinst. De syntes at det var fantastisk og en stor ros at en fotograf havde fundet deres sted værdigt til bryllupsbilleder.

Hvis der er noget jeg har lært som fotograf, er det at man bare skal spørge. Hvad er det værste der kan ske? Jeg har fået adgang til nogle fantastiske lokationer, kun pga. mit kamera og mit mod til at spørge om lov.

Billederne og lokationerne taler for sig selv.

Så næste gang i tænker at det er dyrt at få taget bryllupsbilleder, så husk at der foregår meget mere end bare at trykke på knappen og fortælle hvordan der skal posseres.

Skal du selv giftes og vil have taget nogle fantastiske bryllupsbilleder så kontakt mig venligst.

Kontakt mig!

Tjek mit seneste arbejde